Nihao Nuuk! Zaijian Nuuk!

Til slut kom det tidspunkt, hvor jeg skulle rejse fra Nuuk.

Image

Inden jeg rejste til Nuuk, havde jeg hørt om, at der ville komme tusindvis kinesiske minearbejdere til Grønland, og havde tænkt på, at det måske ville være godt for Grønland, men at jeg alligevel ville advare mod Kinas statskapitalisme og pege på hvad Kina har gjort ved miljøet og arbejdernes rettigheder i de seneste 30 år, for ikke at tale om, hvad der foregår i Tibet.  Men rejsen til Nuuk viste mig, at min advarsel var slet ikke nødvendig, og at en sådan blind optimisme om Kina ikke fandtes, så jeg fokuserede mere på, hvordan jeg bedst kunne give Kina og kineserne et klarere billede af Grønland og grønlændere, og hvordan jeg kunne hjælpe grønlændere til at vide mere om Kina og den kinesiske kultur.

Image

http://blog.sina.com.cn/s/blog_4b34b9950101s1t8.html

ImageImage

(Jeg kan godt tænke mig at det hedder “Den sønderkinesiske Ambassade i Nuuk” istedet for “Den sønderjyske Ambassade i Nuuk”.)

Jeg selv har fået lært meget på denne tur til Nuuk. Jeg har fået så megen inspiration fra den grønlandske natur, og jeg har fået så megen inspiration fra de grønlandske mennesker.

Image

For resten vil jeg også nævne, at jeg mødte Kuupik Kleist flere gange, også på den thailandske restaurant. På min tur i Nuuk har jeg ikke kun set ham på den politiske scene, men også på den kulturelle, bogstaveligt, på koncertscenen i Grønlands Kulturhus Katuaq.

Image

Her har jeg så et billede sammen med ham.

ImageImage

Nu har jeg vinket til Nuuk og sagt Nihao Nuuk.

Nu vinker jeg til Nuuk igen og siger Zaijian. Zaijian Nuuk, vi ses igen! Tagus!

CIMG3249

CIMG3643

Nu lukker jeg min quarasaasiaq (grønlandsk for computer, betyder kunstig hjerne).

 

 

Advertisements

Nuuk-Info for Chinese (Pictures and links only)

 

到格陵兰的第一天

http://blog.sina.com.cn/s/blog_4b34b9950101rt84.html

到了格陵兰的第二天就遇上格陵兰的文化夜

http://blog.sina.com.cn/s/blog_4b34b9950101rw0l.html

到格陵兰的第三天是游行

http://blog.sina.com.cn/s/blog_4b34b9950101rw0r.html

到格陵兰的第三天下午,和格陵兰工会主席喝铁观音

http://blog.sina.com.cn/s/blog_4b34b9950101rwep.html

到格陵兰的第四天:工作介绍所和游泳池

http://blog.sina.com.cn/s/blog_4b34b9950101rwtu.html

到格陵兰的第五天:访努克伦敦矿业

http://blog.sina.com.cn/s/blog_4b34b9950101rx2p.html

努克的亚太人们

http://blog.sina.com.cn/s/blog_4b34b9950101rxyp.html

在努克过大年初一

http://blog.sina.com.cn/s/blog_4b34b9950101ryng.html

在努克去音乐会

http://blog.sina.com.cn/s/blog_4b34b9950101rypi.html

ImageImage

ImageImageImageImageImageImage

Personbillederne i Nuuk // Nuummi inuit ilaat

Aviaja Marsilie Neumann Sinkbæk

Image

I Nuuk boede jeg hos Aviaja Marsilie Neumann Sinkbæk, og det var i Qinngorput-området. Hun kom til lufthavnen og hentede mig. Faktisk kendte jeg Aviaja allerede fra 1990erne, dengang jeg læste filosofi på Odense Universitet, og Aviaja studerede engelsk også på Odense Universitet. Aviajas mor var dansker, og hendes far var grønlænder, og hun voksede op i det odenseanske Vollsmose, dengang der næsten ikke boede nogen udlændinge.

Image

Aviaja blev tit drillet i og udenfor skolen, fordi hun så anderledes (grønlandsk) ud. Men den unge Aviaja var meget stolt af sin grønlandske far. En gang i slutningen af 1990erne, da jeg besøgte hende, viste hun sin fars billede til mig og sagde, at hun syntes, han var sej og flot. Jeg kunne mærke, at hun dybt i sin sjæl havde sin identitet hos det grønlandske folk, selvom hun ikke talte grønlandsk dengang.

Aviaja flyttede til København ikke lang tid efter, at hun var færdig med sin kandidatuddannelse  i 2004. I 2010 fik hun arbejde i Nuuk og flyttede hertil for 4 år siden. Hun er nu gift med Lars-Christian Sinkbæk. Hun har sin faste vennekreds. Jeg holdt kinesisk Chuxi- middagsselskab hos Aviaja og inviterede mange af hendes venner, – de er nogle dejlige mennesker.

Jeg kender ikke de politiske forhold så godt i Grønland. Aviaja sagde til mig, at hun blev imponeret over Aleqa Hammond i valgkampen i 2013, men synes ikke det går så godt lige nu. Aviaja havde sympati med demonstranterne d.27. januar, selvom hun ikke selv kunne deltage.

Kikkik Olsen

Image

Kikkik  har oversat alle mine danske Nuuk-blogs til grønlandsk.

Jeg mødte Kikkik ved lanceringen af rapporten ”Til gavn for Grønland” på Ilismatusarfik. Han er nu i gang med en tolke-uddannelse. Dagen efter rapportlanceringen spiste vi frokost sammen. Han præsenterede også sin kæreste Misu.

Image

Da Kikkik var min oversætter og tolk, snakkede vi meget sammen. Han fortalte mig, at han bruger SU til sin uddannelse. Han klarer det meget godt med SU. Men han tager alligevel gerne studielån, fordi han vil bruge lånet til en rejse til Asien. Han vil  tage til Shanghai sammen med Misu og hendes tvillingesøster. Jeg synes det er en god idé at besøge Shanghai. Ja, modsat det lille Nuuk er Shanghai en kæmpestor by, – befolkningsantallet i Nuuk svarer til en almindelig boligblok i Shanghai. Jeg vil gerne hjælpe med at give ham informationer om Kina, fx om hvordan man booker hotel til billigere pris og hvordan man prutter pris på et marked.

Kikkik og jeg blev hurtigt venner. Vi gik endda i byen sammen. Han fortalte mig: i Nuuk går man normalt i byen først efter kl.2 midnat for at spare penge, fordi alle værtshuse lukker kl.3, og fordi drinks her er rigtigt dyre; men derefter tager man videre til ”efterfest”.

Den sidste aften blev Kikkik og jeg på Kristinamut indtil den lukkede kl.3, men jeg tog ikke med til den ”efterfest”, som Kikkik og Misu skulle til. Jeg havde for kort tid denne gang. Men jeg vil gerne i byen igen med Kikkik, når jeg rejser til Nuuk igen. Så tager jeg også til ”efterfest” sammen med ham.

Anso, – Ane-Sofie Nielsen

I Nuuk har jeg anstrengt mig for at ligne en grønlænder, men Anso sagde at en kineser ikke kunne blive en grønlænder uanset hvad.

Anso hedder Ane-Sofie Nielsen.

ImageImageImage

Anso er 78 år og har en masse børn og børnebørn og plejebørn, og de elsker Anso alle sammen, fordi Anso elsker dem alle sammen. Anso har været lærer i hele sit liv. Hvis jeg skal lære grønlandsk, vil jeg lære det af Anso. Men ingen tror, at jeg kommer til tale flydende grønlandsk.

Jeg inviterede  Anso til en kinesisk te-eftermiddag, og Anso inviterede mig til en grønlandsk kaffemik.

Image

”Jeg vil tale godt grønlandsk i mit næste liv,” sagde jeg. Det var en eller anden reinkarnationstankegang.

En sådan tankegang havde Anso også, og hun sagde, ”jeg ved, at jeg var syditaliener i mit forrige liv.”

Sådan havde vi travlt med at flytte fra det ene fødested til det andet i de forskellige liv. Anso viste mig et atlas, som Benny Andersen havde signeret. Jeg sagde, jeg lige havde oversat Benny Andersens digte til kinesisk. Så sagde Anso, ”du skal hilse ham fra mig! jeg er hans fan. Jeg elsker ham den smukke mand. Jeg elsker ham hele tiden. Men han var jo gift, dengang jeg så ham.”

Efter at vi havde drukket te, ville jeg smide resten af teen væk. ”Nej, du må ikke smide det væk”, sagde Anso, ”det skal blomsterne have. De skal også drikke noget te.”

Anso kalder sig ”Lille Anso”. Anso har et stort hjerte.

Yaya

Image

Yaya er formentlig den første kineser i Nuuk.

I begyndelsen af 2004 rejste  grønlænderen Carlo Miki Lukassen til Kina, hvor han blev forelsket og så gift med Yaya.

I slutningen af 2006 flyttede familien til Nuuk. Nu arbejder både Yaya og Carlo på Air Greenland. De har en smuk datter på 7 år, som dagligt taler 4 sprog, – kinesisk, grønlandsk, dansk og engelsk.

Image

Yaya underviste for nogle år siden også i kinesisk i Nuuk, men nu har hun ikke mere tid til det, fordi hun skal tage sig af datteren. Hendes datter betyder mest for hende, og derfor har hun ikke store ambitioner i sin karriere, selv om hun hele tid lader en masse geniale forretningsideer slippe ud af sit hoved. Hun er en utrolig kompetent kvinde, selv om hun ser ud som en lille pige. Hun har endda været med som repræsentant for Air Greenland i en delegation til minemessen i Beijing 2013. Grunden til, at delegationen i 2013 brugte Yaya, var, at grønlændere og kinesere havde problemer med at forstå hinanden til minemessen 2012, selv om der var nogle kinesiske tolke fra Kina til stede, fordi disse kinesiske tolke fra Kina overhovedet ikke kendte de grønlandske kulturelle forhold.

Image

Da vi sad sammen og snakkede, fortalte hun mig, at der kunne være forskellige modeller for Grønland. Da jeg hørte hende snakke, tænkte jeg på, at hun havde så mange gode ideer. Måske hendes ideer ikke kunne få chancen til at gavne hendes nye hjemland Grønland, dog var det sikkert, at hun kunne bruge sine ideer til at gavne sit grønlandske hjem, sin familie.

Her tager jeg også et billede af Yayas elskede datter med. Hun hedder Aili Lukassen.

Image

Som kineser er jeg stolt af Yaya, som er den kineser, der vil gavne og har gavnet Grønland. Jeg ved ikke, om der en dag vil komme et Chinatown i Nuuk, men hvis der kommer et ”Chinatown med kinesere” i Nuuk, vil jeg håbe, at jeg kan se Yayas ånd i disse kinesere.

Tukumminnguaq Nykjær Olsen

– Min veninde, jeg kan ikke korrekt udtale dit navn, men jeg føler, at vi for længst har været venner, før vi mødte hinanden.

Image

Hun er oprindelig fra Thule. Hun taler oprindelig et sprog, kun et tusind mennesker taler.

Hun fortalte mig om en japansk fanger, som lever i Nordgrønland. Han er dygtig, og de grønlandske folk i byen kan godt lide ham. Hun sagde, ”hvis der en dag kommer nogle kinesere, og hvis disse kinesere er lige så gode som den japanske fanger, da kan disse kinesere sikkert gavne Grønland.”

Hun fortalte mig, at det var meget koldt i den del af Grønland hun kom fra. ”I forhold til Thule er Nuuk slet ikke kold. Jeg sveder i Nuuk, fordi jeg plejer at bo i Thule”.

Thule er koldere, men der er meget mere nordlys i Thule. ”Min far sagde til mig, der blev nordlys, fordi vores forfædre spillede fodbold deroppe. Hvert stråle af lyset var en af dem, hvert lys var en afdød. Min far sagde, at man ikke skulle pive. Hvis man peb, så ville de komme og tage én med til deres verden. Så jeg blev bange, når jeg så nordlyset, og jeg sagde til mig selv, du skal ikke pive.”

Jeg var i byen sammen med Tukumminnguaq. Det var en dejlig smuk aften i Nuuk. Men jeg så ikke nordlys denne gang.

Image

– Min veninde, jeg vil gerne komme igen og se nordlys. Til Nuuk, og måske endda til Thule. Jeg ser de døde spille fodbold og jeg piver ikke…

(Nogle gange var jeg så fascineret at jeg huskede nogle detaljere forkert. Min ven Ortu skrev til mig og korrigerede et sted:

“Kære Jimbut, nordlysene er forfædrer, der spiller “bold” med et hvalroskranium (Vores forfædrer, eskimoerne, spillede “bold” med en sandfyldte sælskind, lidt ligesom Rugby)). Og hvis man fløjter (ikke “pive”), så kan man komme til at tiltrække nordlysene, dvs. ånderne og som vil tage en væk herfra…”

Nu kan jeg også huske, at det var “at fløjte”, Tuku sagde, men ikke “at pive”.  Det er virkelig godt, at jeg nu tilføjer en note med det rigtige. Tak, Ortu!)

Mike Fencker Thomsen

Jeg lånte Mikes hus til at holde nytårsfesten.

CIMG3379

Mike er en stor sanger. Faktisk var der allerede koncert den aften, jeg holdt den kinesiske nytårsfest, men jeg var der ikke, fordi jeg vidste, at der ville være en koncert igen den næste aften.

Så var jeg til hans koncert på Grønlands Kulturhus Katuaq.

Image

Jeg vil ikke skrive mere konkret om hans musik her, fordi jeg synes man skal opleve ham til Roskildefestival, så hvem  kender nogen der kan invitere Mike og hans band  Torluut til Roskilde?

Image

Man skal høre hans musik. Man skal personligt komme til hans koncert.

Her viser jeg bare  billeder fra den der aften.

ImageImageImageImageImageImage

Image

Mike går på skuespillerskolen og bliver færdig til sommer.

En meget god nyhed er at Mike skal være med i teaterforestillingen Nihao Nuuk .

Nihao Nuuk skal spille i København og i Nuuk om et år – og hvis I vil følge med i hvordan og hvornår Global Stories laver denne forestilling, så skal I lide dem på.

https://www.facebook.com/pages/Global-Stories/289312524421451

http://globalstories.net/?lang=da_dk

Oversættelse af Cand. Phil i grønlandsk Karl Hansen: 

Aviaja Marsilie Neumann Sinkbæk

Nuummi Aviaja Neumann Sinkbækimi najugaqarpunga, Qinngorpumi. Mittarfimmut aavaanga. 1990-kkunnili Aviaja ilisarisimalersimavara, taamani Odense-p Universitetiani filosofi atuariga Aviaja tuluttut aamma tassani atuarpaa. Aviajap anaanaa qallunaajuvoq ataataalu kalaaliulluni, Vollsmose-mi Odense-p ilaani alliartorsimavoq, taamani ullumituut allamiulissuunngikkallarmat.

Image

Aviaja atuarfimmi qinngasaarneqartarsivoq, allamiorpalussutsi (kalaalerpalunnini) pissutigalugu. Taamanili Aviajap ataatami kalaaliunera tulluusimaarutigisarsimaqaa. 1990-ikkut naalersut arlaanni pulaarinni, ataatami assiga takutippaa, oqarluni nakoorpasinnerarlugu kusanarnerarlugulu. Malugaara qamuuna kalaalaliunini pigigaa, taamanikkut kalaallisut suli oqalussinnaanngikkaluarluni.

Aviaja kandidatitut naammasseriitsiarluni 2004-mi København-imut nuuppoq. 2010-mi Nuummi suliffeqalerluni. Maanna Lars-Christian Sinkbæk-ilu katinnikuupput. Ikinnguteqartiterpoq. Kineserit ileqquattut Chuxi-tut taasakkakkamik nereqatigiissitsigama ikinngutaasa ilarpassui qaaqquakka, -nuannerluinnarput.

Kalaallit Nunaanni politikkikkut pissutsinik ilisimasaqarpallaanngilanga. Aviajap eqqaavaa 2013-imi qinersineqalermat Aleqa Hammond piukkulluarsimallugu, maannali isumaqarluni ingerlalluartoqarpallaanngitsoq. Januarip 27-anni akerliussutsimik takutitsisut isuqatigisimanerarpai, akuusinnaasimananili.

Kikkik Olsen

Blog-it Nummiinninni allattakkakka Kikkiup kalaallisunngortittarpai.

Kikkik naapeqqaarpara nalunaarusiara “Til gavn for Grønland” (Kalaallit Nunaannut iluaqutissaq) saqqummiullugu Ilisimatusarfimmi. Maanna oqalutsinngorniatut atuarpoq. Saqqummersitsinerma aqaguani ulloqeqqasiuqatigaara. Aappani Misu ilassitippaa.

Oqalutseralugulu nutserisorigakku oqaloqatigiittaqaavut. Oqaatiga atuarnermini SU-sisarluni, inuussutigisinnaasaminik. Kisiannili aningaasanik atuarnerminut tunngatillugu atorusulluni, Asiamut angalanissaminut atugassaminik. Shanghai-lialersaarpoq aappani Misu marluliaqataalu ilagalugit. Pilersaarutai isuqatigilluarpakka. Shanghai-mi Nuummut naleqqiukkaanni illoqarfipiluunersuuvoq, -Nuup inui illorsuit arlaanni ataatsimut ineqarsinnaapput. Kina pillugu ikiorusuppara paasisassaanik, soorlu qanoq hotelissarsiorneq akikinnerulersinneqarsinnaanersoq, pisiniarlunilu qanoq akikillisaariniartoqartartoq.

Kikkillu imaaliallaannaq ikinngutigiilerpugut. Allaat illoqarfiliartarluta. Oqaluttuuppaanga Nummi aatsaat unnuakkut marlup kingorna illoqarfiliartarlutik pingasunut imerniartarfiit tamarmik matunnginnerini aningaasanik sipaarniarlutik, imigassat akisoorujussuupput, ileqquusarpoq kingorna arlaannut “nangikkiartarneq”.

Unnuk kingulleq Kikkillu imerniartarfimmut Kristinemut alakkaappugut pingasunut matunissaata tungaanut, Kikkikkut Misullu nangikkiartut ilaanngilanga, piffissaalatsilerama. Nuummut uteqqikkuma Kikkik ilagalugu illoqarfiliarumaarpunga. Taava nangikkiarumaarpugut.

Anso, -Ane-Sofie Nielsen

Nuummiinninni ilungersorlunga kalaalerpalunniarsarivunga, Ansuli oqarpoq kineseri qanoq ilioraluaruniluunniit kalaalinngorniavianngitsoq.

Anso Ane-Sofie Nielsenimik ateqarpoq.

Anso 78-inik ukioqarpoq, meeraqarpoq, ernutaqarpoq meerarsiaqarlunilu, taakkua Anso asavaat, Ansup asammatik. Anso inuunini tamaat ilinniartitsisuusimavoq.  Kalaallisut ilinniassaguma Anso ilinniartitsisorissavara. Kisianni ilimagineqanngilaq kalaallisut oqalulluarsinnaalerumaarninnit.

Anso kineseritoorlugu ualikkut tiitoriartoqquara, kingorna Ansup kalaallisut kaffisoriartoqquaanga.

Image

“Inuunerma tullissaani kalaallisut oqallorilerumaarpunga”, taama oqarpunga. Inuunerup toqup kingorna nangeqqittarneranik eqqarsaat naapertorlugu.

Anso aamma taamatut eqqarsartarpoq, oqarluni, “nalunngilara inuuninni siullermi Italiap kujataamiuullunga.”

Tassa inooreersimanilersaarlutalu inunngoqqikkumaarnilersaarpugut. Ansup atlas atuagaq Benny Andersenip atsiorsimasaa takutippaa. Eqqaavara, Benny Andersenip taalliai kineseritut nutseqqammillugit. Taava Anso oqalerpoq, “inuulluaqutikkiuk, nuannarinnittaasa ilagaannga. Angut taanna kusanartoq asasuarpara. Kisianni taamani takugakku kateqqagami.”

Tiitoreeratta tiip sinnera iginnialeraluarpara, “naamik iginnagu”, Anso pivoq, “naasut pissavaat, aamma naasut tiitussapput”.

Image

Anso imminut taasarpoq “Ansuaraq”, arnaq uummatilissuaq.

Yaya

Yaya kineserip Nuummi siullersarigunarpaat.

2004 aallartittoq Carlo Miki Lukassen kalaaleq, Kinaliarpoq, Yayalu asannifigilerlugu katillugu.

Ilaqutariit 2006 naalersoq Nuummut nuupput. Maanna Yaya Carlolu Air Greenlandimi suliffeqarput. Inequnavimmik 7-nik ukiulimmik paneqarput,- oqaatsinik sisamanik oqaasilimmik, kineseritut, tuluttut, qallunaatut kalaallisullu.

Yaya ukiuni arlalinni kineserit oqaasiinik Nuummi ilinniartitsisarsimavoq, maannali panini pillugu piffissarussimalluni. Panini pingaarnerpaatippaa, suliffimminilu ingerlariaqqinnissani pingaartippallaarnagu, uffa suliffimmi siuariatigisinnaasaanik eqqarsaatinik qaffakaatitsiuartuaraluarluni. Arnaavoq piginnaanilik, inorujussuunngikkaluarluni. Aammalittaaq Air Greenlandimit aallartitanut peqataalluni  aatsitassarsiornermut tunngasunik takutitsineqarmat 2013 -mi Beijingimiissimavoq. Pissutaasimavoq, 2012-mi aatsitassarsiorneq pillugu takutitsineqarmat kalaallit kineserillu imminnut paatsoortaqattaartarsimagamik, taava 2013-mi Yaya aallartitanut ilaatissimavaat, massa 2012-mi kineserinik oqalutseqarsimagaluarlutik, taakku kalaallit kulturiannut tunngasunik sianigisaqarsimannginnamik.

Oqaloqatigiinnitsinni eqqaavaa Kalaallit Nunaannut maleruagassanik tunaartaliortoqarsinnaasoq. Tusarakku eqqarsarpunga kusanartunik isumassarsiaqartoq. Ilimananngilarli isumai kusanartut nunataavanut Kalaallit Nunaannut tukkumaartut, unali qularnaappoq, isummani kusanartut ilaquttamini kalaallisut angerlarsimaffimminni atorluarumaarai.

Yayap pania asasaa uani assilivara. Ateqarpoq Aili Lukassen.

KIneseritut tulluupunga Yayap Kalaallit Nunaat pillugu kiffartuussiumaneranut taamaalioreersimaneranullu. Naluara arlaanni Nuummi “China Town”-neqalissanersoq, tamaattoqalissappalli neriuuppunga Yayap anersaavanik kineserit takku peqarumaartut.

Tukumminnguaq Nykjær Olsen

Ikinngut atit iluamik taasinnaanngilara, misigisimavungali qangali ikinngutigiittuarsimalluta, suliluunniit takunngikkallaratta.

Thuleminngaanneerpoq. Oqaasi inuit tusindtiinnaat oqaaseraat.

Oqaluttuuppaanga nunaqqateqarlutik piniartumik Japanimiumik. Pikkoreqaaq, nunaqqataasaalu nuannaraat. Oqarpoq, “arlaanni kineserinik takkuttoqarpat, taakkulu Japanimiutut piniartutut pikkoritsigalutik, qularnanngitsumik taakku Kalaallit Nunaannut iluaqutaassagaluarput.”

Oqaluttuuppaanga nunani issillaqqissoq. “Nuuk Thulemut naleqqiullugu isseqanngilaq. Nuummi kiaguttuarpunga, Thulemiuugama.”

Thule nillerneruvoq, arsarneqarneroqalunili. “Ataatama oqaluttuuttarppaanga, arsarneqartoq siuaavut tappavani arsaattarmata. Qaamarngi isumaqarpoq, kikkulluunniit toqoreersut  tamarmik qaamaneqartut. Ataatama oqaatigisarpaa nilliassanngitsugut. Taamaaliorutta arsarnerit aalluta tappavunnaatissammatigut. Arsanerit takugaangakkit ersilertarpunga, imminut oqarfigalunga, nilliaqinak.”

Tukumminnguaq arlaanni illoqarfiliaqatigaara. Nuummi unnuk silagissuaq. Arsanernilli unnuk taanna takusinaga.

-Ikinngut, uteqqikkusuppunga arsarnernillu takullunga. Nuummi ila immaqaluunniit Thulemi. Takuakka toqoreersut arsaattut, nillianngilangali…

—–


(Ilaanni tiguartisimaartagaarama immikkuullaatit eqqaamanerliorlugit inissinnerliortarpakka. Arlaanni ikinngutima Ortup naqqinniarlunga ima allappoq:

“Asasara Nimbut, arsarnerit tassaapput siuaasat arsaattut, aarrup niaquata saanianik arsalerlutik (siulivut eskimuut arsartarput, puisip amia ilivittoq sioqqanik immerniku arsaliullugu, rugbymut assiligusumik). Aamma uinngiarsukkaanni (nillianani), arsanerit imaluunniit tarnigit qanillivallaalersinnaapput tavalu inuk maanngaanniit aallarullugu..”

Taamalillunga eqqaalerpara, Tuku oqarmat “uinngiarsukkaanni” oqaranilu “nilliagaanni”. Qujanartumik oqaaseq eqqortoq taamaalillugu ikkuppara. Ortu qujanaq!)

Mike Fencker Thomsen

Mikep illua atorpara ukiortaarsiorfiginiarlugu.

Image

Mike erinarsullammassuuvoq. Unnuk kineserit ukiortaarsiornerat nalliussiniariga tusarnaartitsineqarpoq, illaanngilangali nalunnginnakku aqagukkut unnukkut tusarnaartitsisoqarumaartoq.

Tassalu Katuamut, Kulturip Illorsuanut tusarnaariarpara.

Nipilersornerat allaaserinianngilara,  isumaqarpunga   Roskilde Festivalimi takusinnaagaanni eqqornerussagaluarmat, aap arlaat ilisisarisimasarpaa Roskildemut Mike nipilersoqataanillu Torluunik atilinnik qaaqqusisinnaasuniik?

Nipilersugai tusarnaatsinerini nammineq tusarnaartariaqarput.

Ajuku unnuk taanna assilisakka.

Mike isiginnaartitsinngorniat ilinniarfianni atuarpoq, aasamullu naammassissalluni.

Tusagassaq nuannersoq, Mike isiginnaartitsisusiamut Nihao Nuuk-mut isiginnaartitseqataassaaq.

Image

Ukioq ataaseq qagiuppat Nihao Nuuk Nuummi Københavnimilu takutinneqassaaq – qanoq qaqugulu pisoqarnissaa malinnaafiginiarukku Global Stories ujassavat.

https://www.facebook.com/pages/Global-Stories/289312524421451

http://globalstories.net/?lang=da_dk

“Personbilleder i Nuuk” pillugu eqqarsaat

Ilaanni tiguartipallaartoorlunga isummat akulerussoortoortittarakkit kukkullunga , taava ikinngutima Ortup allagaa….

Atuaruk! Tukumminnguaq pillugu allaaserisap naggataani Ortup Jimbutimut allagaa qutsinnerusumi!
Naqqiusiaralugu.

Ganbei på Kristinamut // Kalistiinaaqqami ganbei

Vi fejrede den kinesiske nytårsdag i Nuuk. Den samme dag var også den dag, grønlændere fik penge siden der sidste gang blev udbetalt penge d.15. december. Folk havde været sultne efter penge, fordi de havde brugt alle de penge, de fik i december, til at holde jul og give gaver til børn, osv.. Om dagen så jeg folk stå i lang kø for at hæve penge. Nu kunne de bruge dem. Hele byen var i feststemning den aften.

Det så ud som, at danskerne og halvdanskerne plejede at gå på Skyline, mens de unge plejede at gå på Manhattan. Da jeg gerne ville opleve et sted, hvor man plejer at score, førte Kikkik mig til Kristinamut.

Det var et stort værtshus med dansegulv. Det lignede et værtshus, man så i de amerikanske westernfilm, men der var bare mere mystisk stemning i det rum med de gamle trævægge. En blanding af det shamanske og western. Her kom alle mulig type folk fra alle forskellige alder.

Jeg så også, at man hurtigt kunne stifte ny omgangskreds her. Pigerne her var meget villige til at snakke med de nye, og de spurgte om jeg var turist. På et tidspunkt kom en ung billedskøn pige hen mod mig, holdt mit hoved og ligesom grundigt studerede det… Men jeg skulle da ikke være væk fra mine egne: kikkiks kæreste havde ringet og fået sine veninder til at komme her, – ellers gik de på Manhattan.

Image

Efter et par øl kom Kikkiks kammerat og veninde Tukumminnguaq med nogle glas sambuca, som vi tændte ild i og drak. Vi snakkede og grinede og glemte lidt tiden…

Vi snakkede om de andre byer i Grønland, snakkede om Danmark og snakkede om Shanghai. Lad os drikke mere, min kære Kikkik og Misu, min kære Tukumminnguaq. Ganbei, Ganbei (skål! på kinesisk).

Mens jeg sank min drink, tænkte jeg pludselig på, at jeg snart skulle rejse igen.

CIMG3636

(Et billede af et billede af nordlyset, som en anden havde taget)

Folk taler altid om, at man kan se nordlyset i Nuuk, når det er koldt og klart vejr. Jeg nåede ikke at se noget nordlys denne gang (og derfor tog jeg et billede af et billede af nordlyset, som en anden havde taget). Men jeg vil komme tilbage for at se det nordlys, jeg ikke så. Jeg vil komme tilbage til det grønlandske landskab, jeg har eller ikke har set. Jeg bliver nødt til at komme tilbage, fordi det, jeg endelig savner mest, vil være disse smukke folk i Nuuk, jeg festede sammen med.

Image

Det er nemlig til dem, jeg siger og bliver ved at sige: Nihao! Nihao Nuuk! Nihao Nuuk med en god fremtid!

*******************************

Nuummi ukiortaarsiorpugut. Ulloq taanna kalaallit, decembarip 15-ianili akissarsimmata, aatsaat akissarseqqipput. Inuit aningaasanut qiissimapput pissutigalugu aningaasaatitik juullimut tunissutissanut, juullisiornissaminnut allanullu atorsimagamikkit. Ullukkut inuit aningaasanik tigusiniarlutik tulleriiaattorsuit takuakka. Atuisinnaanngorput. Illoqarfik tamakkerlugu nuannanniarpasipput.

Soorlu danskit affarmillu danskit Skylinemukartartut inuusuttullu Manhattannimut. Uangali arnarniarniarama Kikkiup Kalistiinaaqqaliaappaanga.

Imerniartarfik qitittarfilik angivoq. Soorlu Amerikamit western-cowboyfilmininngaanneersoq kisianni eqqumiilaaginnarluni qisunnik nutaanngitsunik iigalik. Soorlu angakkut western-cowboyillu akulerullugit. Maani inuit assigiinngitsut assigiinngitsunik ukiullit takkussuupput.

Nalunngilara sukkasuumik arlalinnil kammattaapallassinnaallunga. Arnat takornartanut oqaloqatiginnikkusupput apersorlutillu takornariaanersunga. Ataasiaq arnap inuusuttup pinnersup kiinara tiguaa misissoqqissaarlugulu… Kisianni ilagisakka qimakkusunngilakka. Kikkiup arnaataata kammani sianerfigisimavai aggertillugit. – agginngitsuuppata Manhattannimukassagaluarput.

Image

Ataasitoreerluta Kikkiup kammaa Tukumminnguarlu sambuganik aggiussipput. Innermik ikeriarlugit imerpavut. Oqallippugut illartarlutalu. Piffissaq ingerlapallappoq….

Kalaallit Nunaanni illoqarfiit, Danmarki Shanghailu eqqartorpavut. Imeqqitta kammannguakka Kikkikkut, Misukkut  Tukumminnguakkullu. Ganbei, ganbei! (skål/kasuutta Kinamiusut)

Imerujoorlunga eqqaaleriataarpara aallaqqiliivillunga.

CIMG3637

(taamaammat allap arsarnerit assilisai assilivakka)

Inuit eqqartorpaat Nuummi sila allaaqqitsillugu nillertillugulu arsarnerit takuneqarsinnaasut. Matumuuna arsarnernik takunngitsoorpunga (taamaammat allap arsarnerit assilisai assilivakka). Arsarnerit pillugit uteqqikkusuppunga. Aamma Kalaallit Nunaanni pinngortitaq takunngitsuugara takorusullugu uteqqikkusuppunga. Uteqqittariaqarpunga pissutigalugu Nuummi inuit pinnersut persuarsioqatiginikuusakka maqaasissagakkit.Image

Tassa taakkununnga oqaqattaarpunga: Nihao! Nihao Nuuk! Nihao Nuuk siunissagissaartoq!

Drømmen om Chinatown bristede // Chinatownimut sinnattuaqineq sequmippoq

Så blev det det kinesiske nytår. Jeg ville gerne holde en nytårsfest og invitere de forskellige venner, jeg havde lært at kende i Nuuk.

Image

Jeg var heldig. Den grønlandske skuespiller og musiker Mike Thomsen lånte sit hus til mig til at holde festen. Jeg inviterede Zeng Qian, Yaya, Yayas grønlandske mand og datter, og jeg inviterede også min grønlandske tolk og flere andre danskere og grønlændere.

Image

Ifølge traditionen fra min barndomsby Shanghai skal man lave en masse forskellige retter til nytårsmiddagen. Men da jeg kun havde kort tid til at forberede mad, brugte jeg denne gang traditionen fra Nordkina, – at servere dumplings.

Selv om jeg valgte den mere enkle nytårsmenu, var jeg stadigvæk nervøs for at jeg ikke kunne nå at lave al mad færdig. Heldigvis kom Zeng Qian og Yaya tidligt og hjalp mig med at lave mad.

Image

Mine grønlandske gæster var virkelig glade for dumplings, og for skik og brug omkring det kinesiske nytår. Men da jeg spurgte dem , hvad de syntes om, at der kom en masse kinesere til Nuuk, sagde de næsten alle sammen nej. Nogle af mine grønlandske gæster mente, at det ville gavne Grønland, hvis der kom nogle enkelte dygtige kinesere til Grønland. Men de syntes alligevel ikke, at en stor mængde af kinesere ville være godt for grønlændere, som kom til at blive et mindre tal, hvis der kom for mange kinesere. Nogle andre mente mere blankt, at kineserne ikke skulle komme til Grønland, og der ville blive mere skade end gavn, hvis kineserne kom. De argumenterede også for deres holdning: Det oprindelige befolkningsantal i Grønland er meget lille, mens der i Kina er 1.4 milliarder, og når kinesere kommer, kan det være, at de vil blive ved med at komme; når et stort antal af kinesere kommer ind i det grønlandske samfund, vil de bringe nye sociale problemer med dem, og da der i forvejen var en masse problemer i det grønlandske samfund uden at man har overskud til at løse dem, vil de indvandrende kinesere i høj grad belaste Grønland; især når et stort antal af kinesiske mænd kommer til Grønland, vil det tidligere mareridt for de grønlandske mænd gentage sig, – da et stor antal af danske mænd kom til Grønland i 1950-60, var de så attraktive for de grønlandske kvinder, fordi de er både rigere og mere moderne, at de grønlandske mænd blev marginaliseret som ”det tredje køn”.

Image

Jeg blev ked af det, da jeg hørte det.

Så sagde en af mine grønlandske gæster, at det bedste ville være, at der ikke kom nogen kinesere, men hvis der skulle være kinesiske minearbejdere her, så måtte de rejse tilbage til det sted hvor de kom fra, når de var færdige.

Det var uden tvivl et nederlag for én, som havde en drøm om Chinatown i Nuuk. Om det var mig, vidste jeg ikke. Nu gad jeg heller ikke tænke mere på det.

Nu havde vi fået spist en del dumplings. Så, vi måtte hellere fejre det nye kinesiske heste-år videre i byen.   

Image

*******************************************

Kinamiut ukiortaarsioqaat. Nuummi inuit ilikkarsimasakka allallu ukiortaarsiornissaannut qaaqqorusuppakka.

Image

Iluatsitsivunga. Mike Thomsen Kalaallip isiginnaartsitsisartup illuni uannut atukkiuppaa persuarsiorniassagatta. Zeng Qian, Yayap uia panialu qaaqquakka. Aamma kalaallisut oqalutsiga allallu danskit kalaallillu qaaqquakka.

Shanghaimi peroriartorfigisanni ukiortaami ileqqoq malillugu nerisassanik assigiinngitsorpassuarnik sanasarput. Kisianni nerisassiornissannut piffissakikkama Kinap avannaani ileqqoq atorpara – tassa dumplinnginik nerititsillunga.

Image

Taama ajornaatsigisumik nerititsiniaraluarlunga isumaqaleraluarpunga allaat angumerisinnaanagit. Qujanartumilli Zeng Qian Yayalu takkutiaarput ikiorlungalu.

Pulaartuma kalaallit dumplinngit mamaraat ukiortaarsiornermilu pissutsit nuannareqaat. Aperaakka Kinamiorpassuit Kalaallit Nunaannukarnissaat qanoq igineraat. Tamarmik akuersinngillat. Kalaallit ilanngui isumaqarput Kinamiut ataasiakkaat pikkorissut Kalaallit Nunaannut iluaqutaasinnaasut. Kinamiulli amerlavallaat takkussuunnissaat ajoraat, Kalaallit ikippallaaqimmata. Pulaartuma ilai sooq Kinamiut isaannginnissaat pillugu peqquteqanngillat. Ilai isummersornerminnut peqqutilersorput: Kalaallit Nunaanni inuttussuseq annikittuararsuuvoq, Kinami 1,4 milliardtiusut. Kinamiullu takkussuutilerpata immaqa uninnavianngillat. Kinamiorpassuit takkussuuppata Kalaallit Nunaanni inoqatigiinni ajornartorsiutit takkussuutilertussaapput, pissutigalugu Kinamiut pinngitsooratik ajornartorsiuteqassapput, uffa kalaallit namminneq aamma aaqqinneq ajulikkaminnik ajornartorsiuteqareersut. Ingammik Kinamiut anguterpassuit tikeralerpata kalaallit angutertaat ajornartorsioqqilissapput. – Soorlu taamanikkut 50-60-kkunni danskit angutit tikeralermata, aningaasaateqarnerummata nutaajullutillu arnanik pilerigineqalerput. Taamaasillutik angutit immikkoortinneqalerput allaat “suiaassuseq pingajuat”-nik taaneqarsinnaanngorlutik.

ImageImage

Tamanna tusarlugu aliatsannarpoq.

Pulaartuga kalaaleq oqarpoq Kinamiut Kalaallit Nunaannukartariaqanngitsut, kisianni tikissappata aatsitassarsiorlutik suliassatik naammassigunikkit ingerlaannaq angerlaqqissapput.

Chinatownimut sinnattuaqineq nalunanngitsumik unnuk taanna ajorsarpoq. Uanga isumaga naluara. Eqqarsaatigeqqikkusukkunnaarpara.

Dumplinngit arlalissuit nerivavut. Tullinnguuppoq illoqarfimmut ukiortaarsioriartornissaq. 

Ikke en kinamands chance // Kinamiup periarfissarinngisaa

”Jeg er født i Shanghai i 1978”, fortæller Qian. Han blev født i et heste-år, og det kommende kinesiske nytår er også heste-år.

Image

Efter han tog en del af pædagoguddannelse, kom han til Danmark og læste videre som pædagog. Da han var færdig med uddannelsen, var der to jobmuligheder, den ene var i Norge, og den anden var Grønland. Han valgte Grønland.

Han kom til Nuuk. Han arbejdede som pædagog, socialpædagog og underviste i kinesisk.

”Da jeg lige kom til Nuuk, var forholdene virkelig hårde for mig. Alting, som jeg plejede at få til en billigere pris, var meget dyrt her. I begyndelsen var der ikke noget internet, og der var ingen at tale med. Jeg havde det virkeligt dårligt og var ved at fortryde min beslutning, men så fandt jeg ud af, at der også var en anden kineser i byen. Endelig en anden kineser! Da jeg talte med hende i telefon, blev jeg så emotionel, at jeg kom til at tude i røret.” sagde han, og hans øjne blev også lidt røde.

Image

Den anden kineser havde på dette tidspunkt været i Nuuk 5 år, og hun hed  Yaya. Inden Yaya kom til Nuuk, boede hun i Chengdu i Kina. Hun mødte en grønlænder i Chengdu, og de blev forelsket og så gift. De fik en pige sammen. Da de besluttede, at datteren skulle vokse op i Grønland i stedet for i Kina, flyttede de til Nuuk. Så fik de begge arbejde på Air Greenland. Gennem Yaya lærte Qian de lokale forhold i Nuuk at kende. Han blev mere og mere optaget af at bidrage til at bygge bro mellem Kina og Grønland.

”Jeg er én, der godt kan lide udfordring! Jeg ville gerne lave noget nyt, starte noget nyt, og jeg vil gøre mit bedste!”

Men for Qian var vejen til at bygge broen svæt at finde: ”Lige efter at jeg kom til Nuuk, hørte jeg allerede om, at London Mining var ved at starteminedrift i Grønland. Jeg tænkte på, at man sikker ville have brug for sådan en som mig, der både kendte det kinesiske og det grønlandske. Jeg skrev så til London Mining, til Kaj Kleist. Jeg skrev også til selvstyret. Jeg ville gøre min bedste. Jeg ville gerne prøve. Jeg kunne godt lide nye udfordringer!”

Image

Men han fik aldrig noget svar. Han beskrev en snestorm: Han oplevede, at han brugte 10 minutter til at stige op på en bakke med 5 metres højde. Men mht. hans jobsøgning i minedriften var det endnu sværere: han så overhovedet ikke så nogen mulighed for at bevæge sig fremad i to år.

”Jeg har den bedste kompetence til at formilde mellem Grønland og Kina. Jeg har forsøgt hvad jeg kan for at få dem til at gøre brug af mig. Men det ser ud som, at de er fuldstændig ligeglade. Men tiden løber jo hurtigt, også i mit liv. Jeg skal ikke vente forgæves. Derfor har jeg nu besluttet mig at tage hjem til Shanghai, så jeg kan bidrage en del til formidlingen mellem Kina og Danmark, – i Shanghai vil man nu gerne stifte nogle plejehjem efter den danske model med de danske erfaringer. Der er en jobsamtale, der venter på mig.”

Sikker en frustration! Jeg tænkte på: Når en sådan frisk ung, som har søgt alle mulige udfordringer i sit liv, nu også har mistet mod mht. disse myndigheder og systemet, vil en sådan ældre mand som jeg aldrig få nogen chance hos dem. Drømmen om at trives i Grønland begyndte at briste.Image

”Vil du stadigvæk vente på besked fra dem, mens du arbejder fx i Shanghai eller noget i den retning? Vil du komme til Grønland igen, hvis det bliver til noget til sidst”, spurgte jeg.

”Ja, jeg venter gerne på at høre fra dem, men jeg tror ikke ret meget på det. Hvis de en dag henvender sig til mig, når jeg allerede er en 60-årig gammel mand, hvad vil det hjælpe?”

Så han venter ikke. Han er nu på vej væk fra Nuuk. Faktisk skal han flyve med det samme fly til København, som jeg skal flyve med på mandag.

*****************************

”Shanghaimi 1978-mi inunngorpunga.” Qian oqaluttuarpoq. Hestip ukiuani inunngorsimavoq, Kinamiullu ukiortaarsiorpata hestip ukiua  nutaaq aallartittussaavoq.

Perorsaasutut ilinnialaareersimalluni Danmarkiliarpoq ilinniakkanilu nangeqqillugu. Ilinniakkani naammassigamiuk marlunnik periarfissaqarpoq, Kalaallit Nunaannut imal. Norgemut. Kalaallit Nunaat qinerpaa.

Nuummukarpoq. Perorsaasutut, inunnik isumaginnittut Kinamiusullu ilinniartitsisutut sulivoq.

“Nuummukaqqammerlunga pissutsit uannut sakkortoqaat. Suna tamaat akikinnerusumik pissarsiarineqartartut maani akisoqaat. Aallaqqaataani internetseqanngilaq oqaloqatissaqaranilu. Ajorsuataarpunga qinersimasaralu ugguarileraluarlugu, kisianni paasilerpara allamik Nuummi Kinamioqartoq. Kiisami Kinamioq! Telefonikkut oqaloqatigigakku, misigissutsit qaffakaangaarmata qissasiinnarpunga.” Oqaluttuarpoq isaalu aappalutsilaarlutik.

Image

Taanna Kinamioq alla ukiut tallimat Nuummeereersimavoq. Yaya-mik ateqarpoq. Yaya Nuummukartinnani Kinami Chengdumi najugaqarsimavoq. Chengdumi Kalaallimik naapitsisimavoq, asannilerput katillutillu. Panissaarput. Nuummut nuupput pissutigalugu panitsik kalaallit Nunaanni peroriartortikkusukkamikku. Marluullutik Air Greenlandimi suliffittaarput. Qiannip Yaya iluaqutsiullugu Nuuk iliniarpaa. Kalaallit Nunaat Kinalu ataqatigiinnerunissaanut piumassusinikkiartuinnarpoq tiguartikkaluttuinnarlunilu.

“Unammillersinnaalluartuuvunga! Nutaaliorusuppunga, aallartitserusuppunga sapinngisaralu tamaat sukataartarlunga!”

Kisianni Qiannimut nalunarsimavoq nunat taakku marluk ataqatigiitsinniarlugit: “Nuummukaqqammerlunga tusartalereerpara London Mininngi Kalaallit Nunaanni aatsitassarsiorniartoq. Eqqarsarpunga pinngitsooratik uattut ittoq atorfissaqartikkumaarpaat, Kalaallit Nunaannut Kinamullu tunngasunik ilisimasalik. London Miningimut allappunga, Kaj Kleistimut. Namminersorlutik Oqartussanut allappunga. Sukataassaanga. Misileerusupunga. Unammillernartut nutaat nuannaraakka!”

Kisiannili akineqarneq ajorpoq. Persertoq nassuiarpaa: Soorlugooq 10 minutsit atorlugit qaqqamut 5 merterit qummukartarluni. Aatsitassarsiorneqarfimmulli qinnuteqaammini suli ajorneruvoq: Periarfissaasinnaasunik ersittoqanngilaq ukiuni marlunni tullinnguuttuni.

Image

“Uanga Kalaallit Nunaat Kinalu attaveqaqatigiississallugit misilittakkakka pitsaanerpaajupput. Atorluarneqarnissara misilissimagaluarpara. Soorluli soqutiginngilluinnaraannga. Piffissarlu sukkaqaaq, inuunerami aamma. Asuli utaqqinianngilanga. Taamaammat aalajangersimavunga Shanghaimut angerlarniarlunga, Kina Danmarkilu ataveqaqatigiinneranut tapertaaniarlunga. Shanghaimi illunik paaqqinnittarfinnik danskit pigisaasa assigisaanik sananialersimapput. Suliffittaarnissamut oqaloqatiginnittussaavunga.”

Erloqinarpaluk! Eqqarsarpunga: Taama inuusutsigisoq periarfissat tamaasa misilittarsimappagit inuiaqatigiinni ingerlatsisut annaasinnaappassuk uanga taama utoqqaatigalunga periarfissaqanngilanga. Kalaallit nunaanni sulilernissamut sinnattuaqineq sequmikkiartorpoq.

Aperaara: “ Shanghaimut aallereeruit tusagaqarnissat suli utaqqissaviuk? Arlaannik neqeroorneqaruit Kalaallit Nunaannut uteqqissagaluarpit?”

“Suu, tusagaqarnissara utaqqissavara kisianni ilimaginngilara. Ullut arlaanni saaffiginnippata 60-leereersimassaanga, sumut iluaqutaassava?”

Utaqqinavianngilaq. Massakkut Nuuk qimalerpaa. Ataasinngorpat Københavnip tungaanut timmisartoqatigiissaagut.

Tre kinesere finder hinanden i Nuuk // Kinamiut pingasut Nuummi naapittut

Der er ikke en China Town i Grønland. Men jeg vidste allerede inden jeg kom til Nuuk, at der fandtes et par kinesere i Grønland. Jeg var i hvert fald helt sikker på, at der fandtes én, som havde arbejdet i godt et år i Grønland, fordi jeg havde læst hans blog på det kinesiske Tianya-forum. Han kom til Grønland i september 2011 og underviste kinesisk. Han hedder Zeng Qian.

Image

Jeg ringede til ham, da jeg ankom i Nuuk.

Han havde hørt, at der var kommet en kineser til Nuuk, og havde også læst min blog. Han troede, at jeg arbejdede for London Mining. ”Nej, det gør jeg ikke”, sagde jeg, “men jeg skal tale med Kaj Kleist fra London Mining”.

Han sagde at han kunne mødes på torsdag, men han ville ringe til mig først. Måske ville han tage en anden kineser med til mødet.

Så søgte jeg på Facebook, og fandt ham Zeng Qian. Han er fra Shanghai! Jeg er født og vokset op i Shanghai.

Da jeg var i en butik, kom en grønlandsk pige og spurgte mig: ”Are you an tourist?”. Jeg sagde på engelsk: jeg er en blogger, og jeg taler dansk, men jeg er oprindelig fra Kina. Hun sagde, at hun arbejder på Air Greenland og har en kollega og veninde, som er en kinesisk pige. Jeg sagde, jeg ville gerne høre noget om hendes kinesiske veninde, hvis det kan lade sig gøre. Jeg gav hende mit visitkort. Hun gav mig sin adresse. Hun hedder Arnarissoq Fleischer.

Dagen, vi kunne mødes, kom, og jeg ringede til ham Ceng Qian. Han sagde, at han kom sammen med den anden kineser. Og vi mødtes ved Telepost støtten.

Jeg stod ved Telepost. Så kom  Ceng Qian, sammen med en smuk kinesisk kvinde. Vi genkendte hinanden allerede fra 20-30 meters afstand.

Vi gav hånd til hinanden. Hun hedder Yaya og er oprindelig fra Chengdu i Sichuan provins i Kina. Hun giftede sig med en Grønlænder, da de var i Kina, men så flyttede de til Nuuk sammen med deres lille barn. Nu arbejder de begge på Air Greenland.

Så viste jeg Yaya det stykke papir med Arnarissoq Fleischers navn. Hende kender hun godt. Hun er nemlig den, Arnarissoq Fleischer talte om.

Ceng Qian sagde, at han har allerede set mig engang på gaden dagen før, og han var sikker på, at jeg var den tredje kineser, men han havde lidt travlt, så derfor lod han mig gå forbi.

Man siger at verden er lille. Men så er Nuuk endnu mindre. Der findes tre kinesere i det lille bitte Nuuk, og nu har de fundet hinanden.

Image

***********************************

Nuummi hinatowneqanngilaq. Nuummukannginninni nalunngilara Nuummi Kinamiunik aappareeqartoq. Nalunngilluarpara ataatsimik Kinamioqartoq ukioq ataaseq sinnerlugu Kalaallit Nunaanni sulisimasoq, pissutigalugu nittartakkakkut allattartumik nalunngisaqarama Tianya-forummiminngaanniit. Septemberimi 2011-mi Kalaallit Nunaannukarpoq Kianmiusullu ilinniartitsilluni . Atia: Zeng Qian.

Image

Nuummut tikikkama sianerfigaara.

Taassuma tusarsimavaa Nuummi allamik Kinamioqartoq, taassumalu nittartakkakkut allatara(blog) takunikuusimagaa. Isumaqarpoq London Miningimut sulisunga. ”Naamik, London Miningimut sulinngilanga,” oqarpunga, kisianni Kaj Kleist London Miningiminngaanneersoq oqaluunniarpara.

Sisamanngorpanngooq naapissinnaavugut, kisianni sianerfigeqqaassavaanga. Immaqa alla Kinamioq ataatsimiinnermi ilaatinniaramiuk.

Facebookkimi Zeng Qian ujarpara nassaaralugulu. Shanghaiminngaannerpoq!  Uanga Shanghai inunngorfigaara peroriartorfigalugulu.

Pisiniarfimmiillunga kalaallip arnap aperaanga; ”Are you a tourist?”(takornariaavit?). Tuluttut akivara: Nittartakkakkut allattartuuvunga qallunaatut oqalussinnaallunga, Kinaminngaanneerpunga. Oqarpoq, Air Greenlandimi sulisuulluni, Kinamiorlu arnaq Air Greenlandimi suleqatiginerarlugu. Taanna Knamioq arnaq ajunngippat paasisaqarfiginerorusuppara. Visitkortiga tunniuppara. Addressini tunniuppaa. Arnarissoq Fleischerimik ateqarpoq.

Ulloq taanna Ceng Qian sianerfigaara naapinniarlugu. Naapinniarpaanga Kinamioq alla nassarlugu. Telepostip eqqaani naapippugut.

Telepostip eqqaani nikorfavunga. Ceng Qion aggerpoq arnaq pinnersoq Kinamioq ilagalugu. Ungasianiit immitsinnut ilisarereerpugut.

Assammippugut. Taanna Yayamik ateqarpoq Kinaminngaanneersoq Chengdumi Sichuan provinsimi. Kalaallimik katissimavoq Kinami, meerartik nassarlugu Nuummut nuunnikuupput. Marluullutik Air Greenlandimi sulipput.

Yayap pappiaramineq Arnarissoq Fleischerip atianik alllassimasulik takutippaa. Taanna nalunngilara kinaanersoq, tassa taanna Arnarissoq Fleischer eqqartugara.

Ceng Qian oqarpoq siornatigut aqqusinermi takusimallunga, taamaasilluni paasivaa Nuummi pingasunik Kinamioqartoq, ingerlatiinnarsimavaanga ulapikkami.

Inuit oqartarput Nunarsuaq mikisuaraasoq. Kisianni Nuuk suli mikineruvoq. Nuummi mikisuaqqami Kinamiut pingasuupput, massakkullu imminnut nassaaripput.

Image